Henrik Ibsens skrifter

Uagtet jeg håber at De i sin tid modtog ​en foreløbig tak fra mig for den så ​heldigt tilendebragte proces med Jensen, må jeg dog indstændigt bede Dem tilgive at jeg indtil nu ikke har sendt Dem noget ordentligt brev i denne anledning. Til min undskyldning kan jeg kun anføre at jeg har været på ​rejser og besøg, og forøvrigt været trukken ind i mangehånde kredse og anliggender, hvilket altsammen for en stund har bidraget til at drage min opmærksomhed bort fra sagerne i hjemmet. Denne undskyldning er ​tarvelig nok; men

Faksimile

jeg har ingen bedre og appellerer derfor til Deres venskabelige sindelag.

Og så beder jeg Dem da nu modtage min fornyede hjerteligste tak for det overordentlig lykkelige udfald, som det lykkedes Dem at give denne sag, og som langt overtraf, hvad jeg henimod afgørelsestiden troede mig berettiget til at turde vente.

Men om nu end processen er vunden, så er der vel endnu fra min side adskilligt at bringe i orden ligeover for Dem. Thi om Jensen end er pålagt procesomkostninger og skadeserstatning, så er det vel et spørgsmål ​om der også faktisk er noget at få hos ham. Og selv om dette bliver tilfældet, er det vel mere end tvivlsomt hvorvidt beløbet er tilstrækkeligt. At de mig tilkendte sagsomkostninger ikke forslår, anser

Faksimile

jeg for givet, og det kommer derfor an på, hvorledes ​skønnet over skadeserstatninger falder ud.

Men den egentlige proces er jo nu endt, og jeg tillader mig derfor at forespørge om De ikke ønsker at vort mellemværende allerede nu bringes i orden. Deres arbejde og Deres udlæg har naturligvis været meget betydeligt, og hvad der endnu af begge dele måtte forestå, kunde måske på forhånd beregnes. Overhovedet, der er fra min side intet ivejen for et opgør endnu forinden Jensen har udredet procesomkostningerne og skadeserstatningen. –

Jeg er nu stærkt påvej til at blive tysk literat; det vil sige, jeg foranstalter ​tyske originaludgaver af mine bøger. Det lønner sig unægtelig bedre end at skrive hjemme, og dette er en side af sagen,

Faksimile

som jeg ikke ganske kan se bort fra. ​Vor nye lov om den literære ejendomsret var et fremskridt; men den er aldeles utilstrækkelig fordi den ​ikke sikrer de dramatiske forfattere ligeoverfor theatrene i Sverig og Danmark. Hvorvidt man nu betaler os er i Sverig afhængig af forgodtbefindende, og i Danmark kan vi kun sikre os ved at lade vore skuespil udkomme på dansk forlag. Her i Tyskland må vi norske forfattere ​iagttage en hel del former og bruge en hel del kunstgreb for at forhindre Tyskere fra at komme os i forkøbet med oversættelser af vore arbejder. Alt dette er ikke tidsmæssigt.

Tænker De ikke på en udenlandsrejse isommer? Hvis så skulde være, så rejs ikke München forbi; her er nu en storartet ​kunstudstilling og Tyrol ligger jo så nær. – Med hjertelig tak og hilsen